Forelsket med Janni Ree: Jeg forelskede mig på ny, før mit ægteskab var slut
23. oktober 2026 · 33m
Janni sætter sig rystende ind på bilsædet. Hun er taget hele vejen til Schweiz, langt væk fra det liv, hun kender, og fra den mand, hun stadig er gift med, men ikke længere er forelsket i. Alt føles kaotisk. Men da Jeppe lægger en beroligende hånd på hendes ben, får hun alligevel en fornemmelse af, at det hele nok skal gå.
I dagens afsnit af Ekstra Bladets podcast Forelsket gæster tv-personlighed Janni Ree studiet. Hun er blandt andet kendt fra TV3-programmet Forsidefruer, hvor seerne gennem flere år fulgte hendes liv og ægteskab med erhvervsmanden Karsten Ree. De havde mange gode år sammen, men med tiden falmede kærligheden, og Janni måtte stille sig selv et svært spørgsmål: Skulle hun blive i det liv, hun kendte eller turde forlade det?
For kærlighed har måske ingen alder, men den kan godt have en udløbsdato. Janni Ree har oplevet begge dele. Sårbart, ærligt og med et smil på læben fortæller hun om at miste følelserne for den mand, hun havde delt sit liv med - og om pludselig at få fejet benene væk under sig af en fremmed jurist i Schweiz, som hun i første omgang kun kendte gennem telefonsamtaler.
Det bliver begyndelsen på en kærlighedshistorie med store op- og nedture. For hvad gør man, når man stadig er gift, men forelsker sig i en anden? Hvordan finder man modet til at forlade et liv, der har været ens trygge holdepunkt i årevis? Og hvordan får en ny forelskelse overhovedet lov til at vokse, når ens privatliv samtidig udspiller sig i offentligheden og under pressens konstante bevågenhed?
Vært: Lissa Paustian
Produceret og klippet af: Julie Tordrup
Lyddesign: Søren Gregersen
Redaktør: Mads Møller
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Forelsket med Janni Ree: Jeg forelskede mig på ny, før mit ægteskab var slut
Play — keeps going as you browse
Kommentarer
eldste først
Logg inn for å bli med i diskusjonen.