Forelsket med Joan Ørting: Da jeg forelskede mig i en 25 år yngre mand
9. oktober 2026 · 54m
Joan er til fredagsbar, da en fremmed mand pludselig fanger hendes blik. I samme øjeblik begynder det at dirre i hele kroppen. Hun kan ikke få øjnene fra ham, og selvom hun ikke aner, hvem han er, mærker hun en næsten uimodståelig trang til at gå hen til ham. Hun bliver nødt til at finde ud af, hvem han er.
I dette afsnit af Forelsket gæster sexolog og parterapeut Joan Ørting studiet og fortæller om at blive hovedkulds forelsket som 61-årig. Manden fra fredagsbaren viser sig at være Rune. Han er 25 år yngre end Joan og på mange måder et uventet match. Men for Joan er aldersforskellen ikke en grund til at holde igen på kærligheden.
For hvad betyder 25 års aldersforskel, når forelskelsen rammer? Og hvilke forskelle følger alligevel med, når man befinder sig forskellige steder i livet? Joan fortæller om at vælge hinanden til af lyst, om omverdenens blik på deres forhold og om de tanker, der følger med at elske en, der er et kvart århundrede yngre end en selv.
Samtidig handler Joans fortælling om alt det, hun mener, der skal til for at holde kærligheden levende: At turde se sine egne fejl og mangler i øjnene, møde sig selv med kærlighed og ikke lade flirten forsvinde, når forelskelsen bliver til hverdag.
For Joan tror på kærlighed ved første blik. Faktisk mener hun, at en tyvendedel af et sekund kan være nok til at mærke, at der er noget særligt mellem to mennesker. Og den dag til fredagsbaren oplever hun det selv. Ét blik på en mand 25 år yngre end hende bliver begyndelsen på en helt ny kærlighedshistorie.
Vært: Lissa Paustian
Produceret og klippet af: Lissa Paustian
Lyddesign: Søren Gregersen
Redaktør: Mads Møller
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Forelsket med Joan Ørting: Da jeg forelskede mig i en 25 år yngre mand
Play — keeps going as you browse
Kommentarer
eldste først
Logg inn for å bli med i diskusjonen.