I denne uges episode af Datingpanelet har Lissa Paustian samlet et skønt panel, som består af de tidligere Bachelotte-bejlere Mark Kongsbak, Anton Prescott og Frederik Ottosen. Med udgangspunkt i egne erfaringer deler de deres bedste råd om kærlighed, sex, dating og parforhold.
I episoden taler vi blandt andet om, hvorvidt et dårligt kys er et tegn på manglende kemi - eller om det er noget, man kan lære sammen. Vi diskuterer også, om man bør være ærlig over for sin partner, hvis den fysiske tiltrækning har ændret sig efter et stort vægttab, selvom partneren er lykkeligere end nogensinde. Til sidst vender vi, om en vens eks altid er "off limits", og om et parforhold kan være lige så kærligt og intimt, hvis man vælger at sove i hvert sit soveværelse.
Vært og tilrettelægger: Lissa Paustian
Produceret og klippet af: Lissa Paustian
Lyddesign: Søren Gregersen
Redaktør: Mads Møller
See omnystudio.com/listener for privacy information.