Felix Smith er vokset op med en familiehistorie fuld af mellemrum.
En mormor, der fandtes – men ikke var der. En kvinde, som forlod sin familie i 1960’erne og først tog kontakt igen 50 år senere. Da hun som 80-årig rakte ud, begyndte et stille og krævende studie i tilgivelse. Ikke den lette slags, men den, der kræver mod til at mødes efter et halvt århundredes fravær. For Felix betød det også noget andet: at få en mormor. Sent. Men ægte.
De seneste ti år har han været tæt på hende – i Schweiz, med sine børn, som næste generation. Ikke med vrede, men med nysgerrighed. Som én, der samler en familiehistorie op, hvor den engang gik i stykker. Felix taler åbent om svigt, skam og vrede.
Om hvor let det kan være ikke at tilgive – og hvor meget det kan koste. For tilgivelse handler ikke altid om den anden, men om at sætte sig selv fri.