Det er i dag, jeg skal mødes med tvillingerne og mens jeg sidder i bilen og nynner med på Dire Straits kan jeg sagtens mærke den her ... Nervøsitet... Fordi jeg er på ingen måde forberedt. Jeg garanterer, at det ikke er noget jeg har valgt, men det skyldes søstrenes turbulente hverdag, hvor det at tage telefonen ikke altid er første prioritet.
Så første gang jeg hørte om de seksuelle overgreb, volden og håndsæben var da mikrofonerne blev tændt. Ærligt, så var jeg rystet i øjeblikket, og nej, jeg ventede bestemt ikke en solstrålehistorie, men det hele blev pludselig meget ... konkret .. Det blev med ét lettere at forstå, hvorfor de første sider i erindringen ikke har givet håbet, for det vi andre kalder et normalt liv, en særlig retfærdig chance.
Vi skal ikke mødes hjemme hos dem. De fortæller at lejligheden er stærkt medtaget efter en .. Ja .. voldelig uoverensstemmelse. I stedet mødes vi hos en bekendt. De er heldigvis ædru og ikke påvirket, så det tegner godt. De fortæller mig, at de ønsker at være anonyme og derfor er Helena og Cecilias ikke deres rigtige navn, meeen indimellem glipper hukommelsen, så du vil komme til at høre et BLIIIIIIIP et par steder i de kommende episoder - simpelthen for at dække for deres rigtige navn.
Sidst vi slap Helena og Cecilia fortalte de om barndommen hos der stærkt alkoholiske far. Og trods den manglende opdragelse (for at sige det mildt), jamen så går der mange år før en tvangsfjernelse kommer på tale.
Følg mig på
LinkedIn Følg I Hjertet på Danmark på
TikTokFølg mig på
Instagram