Sultne turister valfarter til København på jagt efter tre bogstaver
26. oktober 2026 · 24m
Det er jo bare en bolle med ost. Måske smør, hvis det går vildt for sig.
… skulle man tro.
For selv om serveringen ser simpel og – lad os være ærlige – ikke særlig banebrydende ud, er en bolle med ost ikke længere bare en bolle med ost.
Det er en BMO. En identitetsmarkør. Et københavnsk kendetegn. Et turistmål af gluten og laktose, der nu får nogle af verdens største medier til at rejse til den danske hovedstad for at dække fænomenet BMO.
Og der er endda nogle, der kalder det et stykke håndværk, som fortæller noget væsentligt om vores tid. En af dem er madanmelder David Dyrholm, der gennem flere måneder tyggede sig igennem mere end 50 BMO’er i København.
Mens han nidkært skrev noter om nøddepurpurhvede, hirsehummel og påskeliljegult smør.
I dag er han inviteret i studiet for at svare på, hvordan den ældgamle spise blev en hypermoderne trend. Og hvordan den gjorde bagerierne til en kampplads mellem dem, der dyrker den, og dem, der bare vil have brød og ost i fred.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Frederik Gabrielsson
Research: Fiona Fälling
Redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sultne turister valfarter til København på jagt efter tre bogstaver
Play — keeps going as you browse
Kommentarer
eldste først
Logg inn for å bli med i diskusjonen.