Nvidia giver afkast på 65 pct. årligt - kan opturen fortsætte?
2. september 2026 · 1h 1m
Danskerne er vilde med Nvidia-aktien, som årligt i gennesnit har givet et afkast på 65 procent de sidste ti år. Børsværdien er nu på 5,49 billioner dollar og det er danske privatinvestorers foretrukne udenlandske aktie. Det gør det til den tredje største enkeltposition i danske aktieporteføljer, kun overgået af Danske Bank og Novo Nordisk.
Tal fra Nationalbanken viser at danske private investorer har investeret 25,6 mia kr. i den amerikanske chipgigant.
For nylig kom chip-kæmpen med regnskab; selskabet fordoblede omsætningen, slog analytikernes forventninger og aktien gik i vejret. Spørgsmålet er, om opturen kan fortsætte.
"Nvidia har gjort det fuldstændig vanvittigt godt og skovlet penge ind i mange år, og ser ud til at fortsætte med det i hvert fald 2027. På et eller andet tidspunkt, så vil konkurrencen blive voldsomt intensiveret. I mine er der et vindue lige nu, hvor den her ekstraordinære indtjening, den figurerer, og så er det noget, der på tidspunkt vil blive udjævnet," siger Lars Hytting, investeringsstrateg, Arthascope. Han foretrækker selv at investere i en etf´er med flere forskellige aktier.
Kurt Kara, aktiechef i Maj invest holder meget øje med området.
“Jeg tror, at truslen mod Nvidia vil komme fra mange fronter. Det bliver meget spændende at se, hvordan de tjener pengene. Det er ikke sikkert, at afkastet på datacenternes investeret kapital bliver særlig højt. Og det betyder, at der kan komme prispres på marginerne for Nvidia. Altså man simpelthen ikke vil betale for de chips på samme vis. Der kommer også andre producenter af chips. Qualcomm laver chips, Google laver deres egne chips. Så der kommer en stribe af forskellige processorer, som kan løfte den samme opgave til en fraktion af prisen,” siger Kurt Kara.
Investorredaktør Simon Kirketerp påpeger, at investorer kalder aktien billig.
“Hvis man ser på den prissætning, den handler på, er det på en p/e på omkring 24 kr. Altså 24 kroner for en krone af den forventede indtjening. Hvis vi ser to år frem i tiden, med det, analytikerne regner med, så kommer den ned på en p/e på 10. Det er som en bankaktie. Hvis ellers forudsigelserne holder,” siger Simon Kirketerp.
“Man skal bare huske, at når historien er fantastisk, og prisen også er tilsvarende, kan det være en giftig cocktail. Novo Nordisk er et eksempel på det. Og Novo Nordisk var faktisk Europas største selskab og faldt 70 procent fra toppen, hvis ikke mere,” siger Kurt Kara i podcasten.
Hør hvad investorernes tilgang er til at investere i Nvidia-aktien og hør også, hvorfor Lars Hytting tror, at danske aktier kan stige fem procent frem mod nytår.
Få også et indblik i aktierne i Børsens All Star portefølje.
Vært: Tina Riising
Producer: Frederik Præstiin
Nvidia giver afkast på 65 pct. årligt - kan opturen fortsætte?
Play — keeps going as you browse
Kommentarer
eldste først
Logg inn for å bli med i diskusjonen.