Han investerer i ejendomme for milliarder – de største følelser findes et helt andet sted

12 de octubre de 2026 · 46m

Fanden er igen løs i Laksegade.

Det gamle københavnske udtryk har fået nyt liv hos ejendomsinvestor Lars Thylander. Sammen med en tysk partner er han i gang med at forvandle Danske Banks tidligere hovedsæde i København fra et lukket bankkvarter til et nyt stykke by med kontorer, restauranter, butikker og Skandinaviens første Four Seasons-hotel.

Thylander begyndte som helt ung i ejendomsbranchen, stiftede siden sin egen virksomhed og har gennem mere end fire årtier været med til at købe, udvikle og sælge ejendomme. Også privat ligger hovedparten af hans penge i det, han kender bedst.

Han har undervejs lært af sine fejltagelser. Som helt ung kastede han sig ud i en voldsomt gearet investering i obligationer. Først gik det så godt, at han følte sig uovervindelig. Så vendte det, og han stod tilbage med gæld, søvnløse nætter og en erfaring, der stadig præger hans forhold til risiko og bankgæld.

Og selv om ejendomme har fyldt det meste af hans arbejdsliv, er det ikke dér, han finder hele følelsesregistret. Musikken har fulgt ham siden teenageårene og den første elektriske guitar. En god ejendomshandel kan gøre ham glad og stolt. Musikken kan, som han selv siger, bringe ham i kontakt med "rigtig sorg og rigtig glæde".

I Børsens podcast "Sådan investerer jeg" fortæller Lars Thylander om sin investeringsstrategi, om sine bedste og værste investeringer, om handlerne, der stadig nager ham, og hvorfor penge i dag betyder

mindre end lysten til at blive ved med at skabe noget.

Vært: Journalist Tina Riising

Producer: Frederik Præstiin

Børsen investor

Han investerer i ejendomme for milliarder – de største følelser findes et helt andet sted

Play — keeps going as you browse

Aún sin valorar
Dónde escuchar

Dónde escuchar Børsen investor